Sensommer er syltetid
Vi har ikke bær i haven – og alligevel er det i år blevet til en del hjemmelavet syltetøj. Skoven, stranden og engen er i sensommeren en ren gavebutik fyldt med de skønneste, gratis bær.
Vi har her samlet nogle af favoritopskrifterne – de starter med de første bær i højsommeren og slutter med septembers dejlige brombær og havtorn.
jordbær- hyldeblomstmarmelade
500 g. jordbær
1 dl. konc. hyldeblomstsaft
150 g. sukker
en stang vanilje
blandes og koges i ti minutter.
Tilsæt ca 1 spsk melatin rørt ud i lidt ekstra sukker og kog op. Tag blandingen af varmen, køl det lidt af og rør skalen af 1 citron og 1 dl. friske hyldeblomster marmeladen.
Romtopf -opskrift
Romtofp er kort fortalt hele sæsonens bær råsyltet i rom. Det er vigtigt at bruge en rom på min. 40% alkohol og at bærene er dækket af rom.
Kom rom, bær og ½ sukker i forhold til bær i et glas. altså fx 100 g. bær + 50 g. sukker. Et stykke madpapir øverst holde bærene nede under rom’en. Sæt glasset på køl.
Tilføj bær hen over sommeren som de modnes. Vi startede med skovjordbær og har siden tilsat ribs, kirsebær, hindbær, blåbær og til sidst brombær.
Jul kom an – den her skal på risalamanden
Blåbær – lavendesyltetøj
Det giver noget særligt at søde syltetøj med saft eller sirup.
Jeg brugte 200 g blåbær
½ dl lavendelsirup
ca 50 g sukker – smag dig frem
Lad det simre ca 20 min. og tilsæt lidt geleteringsmiddel.
Smag til slut til med citronsaft
Brombær med lime, vanilje og rom
De her brombær bliver lidt flydende men er skønne til dessert. Jeg bruger dem til denne lette chesecake i glas
½ dl vand
saft af ½ lime
1 stang vanilje
150 g rørsukker
koges sammen i fem minutter
Tilsæt 500 g. brombær og kog op.
Sluk varmen, tilsæt ½ dl mørk rom og hæld på skoldede glas.
Rønnebær – Æblegelé
Jens har længe ønsket sig rønnebærgelé og nu er ønsket opfyldt. Gelén bruger han i sovs og som tilbehør til vildt.
Jeg fandt denne fine opskrift fra Naturguide som varmt kan anbefales.
Tyttebær med pære og timian
Til efterårets gryderetter, frikadellerne eller vildtstegen høre også tyttebær.
300 g tyttebær
200 g pærer
tre -fire kviste timian
Koges i ca ti min. med låg. Tilsæt 300 – 400 gr. sukker alt efter hvor sød, du vil have den og kog ca ti. min mere til det bliver tykt. Smag til med saften af ½ citron
Hyben – havtorn, æble, appelsinmarmelade
En af de store favoritter her i huset.
Den smager så skønt både som marmelade og ovenpå skyr til morgenmad.
Jeg har brugt denne opskrift fra Valdemarsro
Et lille tip: Hyben er SÅ meget nemmere at rense for kerner, hvis de er let frosne.
Hyldebærsaft
Efterårskulde kom an – vi er klar.
Denne skønne hyldebærsaft, varmet med et par skiver frisk ingefær, lidt vand og citronsaft skal nok holde os varme.
1 kg hyldebær
150 g æbler
4 dl vand
ca. 600 g sukker
1 citron i skiver uden skrald og ‘det hvide’
Put også gerne 4 -5 kviste timian i.
Koges sammen – det er vigtigt at koge hyld mindst 20 minutter. Filtreres og hældes på flasker, der fint kan fryses ned.
Send os gerne en kommentar med din yndlingsopskrift – eller med spørgsmål til nogen af dem du finder her.