Vi har været på tur – en skøn 16 km. lang vandring i det vestjyske. Husby Klitplantage er èn af fire vandreruter i Danmark, der har fået stemplet Premiumweg af Deutscher Vandreinstitut.
Det er en flot og varieret tur, med en særlig stilhed over sig. En stor del af turen, går du langs Vesterhavet, men kommer kun en enkelt gang helt ud til vandet. Alligevel kan man på næsten hele turen høre havet.
Det er en rigtig flot tur – dog er de første 2½ og de sidste par km. lidt kedelig vej gennem sommerhuskvarter. Hvis man vil skære ca fem km. af turen, kan man fint starte og slutte ved Spidsbjerg Skovlegeplads
Ruten er markeret med en hvis pil på lyseblå skilte. Det meste af turen er fint markeret – i starten måtte vi dog tjekke ruten på app’en Mapy et par gange. Læs med her, hvis du vil have en fuld beskrivelse af hele turen.
Overnatning i skoven i Thy
Vi lavede en weekendtur ud af vores vandring i vest og fortsatte turen op af kysten til Sydthy her overnattede vi i et lidt primitivt, men helt utrolig hyggeligt airbnb “Det lille hus i skoven” i Ydby – der skulle vise sig at byde på spændende dansk naturarv. Læs mere om det i indlæg om Ydby.