13 km rundtur Rønde – Kalø

13 km rundtur Rønde – Kalø

5. august 2021 1 Af admin

Vi du gerne gå en lidt længere tur og opleve nogle af både de natur- og kulturperler, der er lige omkring Rønde. Så er her et godt bud på en 13 km lang tur. Det meste af turen kan du også tage på cykel (så må du lige lade cyklen stå mens du oplever Store Baunehøj og Kalø Slotsruin). Se kort over ruten

Turen kan fint gøres både længere og kortere. Der er mange muligheder for at gå mere rundt i skovene. Se evt. dette tidligere blogindlæg om Hestehavenskoven.

Denne rundtur starter hjemme hos os, men man kan fint starte den hvor som helst. fx ved P-pladsen ved Store Baunehøj eller ved Kalø
Første stop på turen - Store Baunehøj der med sine 102 m. o. h. giver en fantastisk udsigt udover landetskabet
Herfra går turen ned forbi Rønde Vandrehjem gennem kolonihaverne på Bregnet Bakke. Kolonihaverne har været her siden 1934. Kalø Gods lejede jorden ud til en billig pris, for at give både arbejde og billig, god mad til mange arbejdsløse i 30´ernes krise.
Kalø Gods blev opført omkring 1700-tallet som ladegård under Kalø Slot. Godset var under 2. verdenskrig ejet af tyskeren Wilhelm von Jenisch. Det blev efter krigen konfiskeret af den danske stat og huser i dag Danmarks Miljøundersøgelser. På modsatte side af vejen kan man i øvrigt besøge Karlsladen.
Von Jenisch opførte det fine jagtslot på Kalø gods. Jagtslottet er tegnet af den berømte Aarhus arkitekt Hack Kampmann
Indenfor i jagtslottet er mange vægge dekoreret med motiver fra naturen, jagt og nordisk mytologi af maleren og dekoratøren Carl Hansen Reistrup. Det er muligt at komme ind og se jagtslottet. Der er ofte åbent, når Nationalpark Mols Bjerges sekretariat er åbent. man kan også bestille en rundvisning
Går man ned i Ringelmoseskoven lige syd for Kalø Gods, kan man finde en mindesten opført af ansatte ved Kalø Gods til minde om deres meget afholdte Godsejer Vilhelm von Jenisch, der døde i 2. verdenskrig
Fra mindestenen kan man slå en smut forbi Bregnet Kirke. Den blev flot gennemrenoveret i 2007 med motiver fra kirkekunstneren Arne Haugen Sørensen. Vi forsatte dog turen ned forbi den smukke skovsø, hvor man ofte kan se flere fiskehejrer og svanepar.
Er man i området omkring Rønde er et besøg på Kalø Slotsruin et must. Ruinen er en af Danmarks bedst bevarede middelalderborge og et tidligere kongeslot, som kongen Erik Menved opførte i 1313. Slottet stod her indtil midten af det 17. århundrede, hvor man brugte sten herfra til at opfører Charlottenborg
I Hestehaveskoven finder man også spor efter von Jenisch. Her fik kan Hack Kampmann til at opføre den fine bade- og jagthytte Thyrahytten til sin forlovede Thyra
Herfra går turen langs vandet på den smukke kærlighedssti. Et utroligt smukt stykke skov med krøllede træer, stejle skrænter og med lyden af havet der slår ind mod kysten.
Sidste stop på denne tur var Favnetræspladsen. Et skønt sted at spise madpakken, drikke kaffen og nyde udsigten ud over vandet ind mod Aarhus